HUND Hvad ville du sige til din hund, hvis du vidste, den kunne forstå dig?
»At jeg ikke trådte på dens pote eller hale med vilje.«
Hvis man nogensinde har været uheldig at træde på sin hund og set dyrets bedende og undskyldende øjne, så ved man, at der ikke er hundekiks nok i verden til at gøre tingene godt igen.
Hunde går lige i hjertet på os, og selv når vi træder dem på halen eller rammer dem med køkkenlågen, så kunne de ikke drømme om at tro, vi har onde hensigter. Hunden synes, vi er verdens vigtigste og bedste selskab, og det er ikke uden grund, at talemåden om hunden som menneskets bedste ven har fået så stor udbredelse.
Hundene har været domesticeret længe, og de er vant til mennesker – men det samme har katte, uden at det i samme grad har affødt hengivenhed fra de firbenede til deres tobenede ejere.
Derfor kan forklaringen på hundens særlige status hos os og kærlighed til os måske ligge i genetik. Eksempelvis har japansk forskning vist, at øjenkontakt med en hund udløser det samme hormonelle stof i mennesker, som vi får, når vi har øjenkontakt med en baby. Og et andet studie fra Princeton University bragt i tidsskriftet Science Advances afslørede i 2017, at de egenskaber, som gør hunde så omgængelige, kan skyldes et bestemt gen, som disponerer hunden til at søge social kontakt.
